AI lovgivning i Danmark: det gælder for jeres virksomhed

Mange virksomheder venter på en dansk lov om AI, før de går i gang. Den kommer ikke. EU's AI forordning gælder allerede, og en del af den har gældt siden februar 2025. Her er, hvad der gælder nu, hvad der kommer, og hvad I skal gøre.

Status pr. 6. oktober 2026.

AI lovgivning i Danmark er først og fremmest AI forordningen, forordning (EU) 2024/1689. En forordning gælder direkte i alle EU lande. Så der er ingen dansk udgave at vente på. Danmark har vedtaget en lov, der supplerer den. Men den handler kun om, hvilke myndigheder der fører tilsyn.

Ved siden af gælder GDPR stadig. Bruger I AI til at behandle data om personer, gælder begge sæt regler.

• Forbudt brug af AI (artikel 5), siden 2. februar 2025. Fx at aflæse følelser på arbejdspladsen og social scoring. Ændringen i juli 2026 gav to nye forbud. Det ene er AI, der laver seksuelle billeder af rigtige personer uden samtykke. Det andet er AI, der laver overgrebsmateriale med børn.
• AI færdigheder (artikel 4), siden 2. februar 2025. Firmaer skal støtte, at de medarbejdere, der arbejder med AI, får AI færdigheder.
• Generelle AI modeller som ChatGPT og Claude, siden 2. august 2025. Kravene ligger hos dem, der laver modellerne, ikke hos jer.
• Åbenhed (artikel 50), siden 2. august 2026. Folk skal vide, når de taler med en AI. Og indhold, som AI har lavet, skal kunne kendes.
• Tilsyn, siden 2. august 2026. Myndighederne har nu formel magt til at føre tilsyn.

• 2. december 2026: mærkning af indhold, som AI har lavet, i et format maskiner kan læse. Det gælder systemer, der var på markedet før august 2026.
• 2. december 2027: krav til højrisiko systemer, der står alene (bilag III). Fx AI til at ansætte folk og vurdere medarbejdere.
• 2. august 2028: krav til højrisiko AI i produkter, der allerede er reguleret (bilag I).

Ændringen i juli 2026 skubbede datoerne for højrisiko. Den kaldes Digital Omnibus. Samme ændring skrev artikel 4 om. I skal støtte, at folk får AI færdigheder. Men I skal ikke love, at hver enkelt når et bestemt niveau.

Digitaliseringsstyrelsen koordinerer og er det centrale kontaktpunkt. Datatilsynet og Domstolsstyrelsen fører tilsyn på hver deres område.

Bøder for de groveste brud kan nå 35 millioner euro eller 7 procent af den globale omsætning. Artikel 4 har ingen EU bøde. Hvert land sætter selv straffen, og risikoen er indirekte. Har I ikke gjort noget, tæller det imod jer, hvis der kommer en sag om noget andet.

De fleste danske virksomheder udvikler ikke AI. De bruger den. I forordningens sprog er I idriftsættere, og så er der tre ting, der gælder jer:

1. AI færdigheder. Medarbejdere, der bruger AI, skal have træning, der passer til deres rolle. I skal kunne vise, hvad I har gjort.
2. Ingen forbudte anvendelser. Ingen følelsesgenkendelse af medarbejdere, ingen social scoring.
3. Åbenhed. Sætter I en chatbot op mod kunder, skal de vide, at de taler med en AI.

Bruger I AI til rekruttering, medarbejdervurdering eller kreditvurdering, rammer højrisikoreglerne jer fra december 2027. Så er der krav om menneskeligt tilsyn, logning og instruktion af de medarbejdere, der bruger systemet.

1. Lav en liste over jeres AI. Hvilke AI værktøjer bruger I, til hvad, og med hvilke data.
2. Skriv en AI politik. Hvad må deles, hvad må ikke, og hvem godkender nye værktøjer.
3. Træn medarbejderne efter rolle. Alle, der bruger AI, får et grundkursus. Ledelsen får sit eget.
4. Dokumentér det. Hvem, hvad og hvornår. Et LMS gør det automatisk.

Skillflow har to færdige kurser: AI på arbejdet til alle medarbejdere og AI Act for ledelsen. Hver gennemførelse giver et bevis, og platformen minder selv om fornyelse.

• AI forordningen, forordning (EU) 2024/1689, dansk udgave (EUR-Lex)
• Lov nr. 467 af 14. maj 2025 om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens
• Dansk Industri: overblik over AI Act og tidslinje
• DS/PAS 2500 del 4 (2025): AI færdigheder, Dansk Standard