Hvad er AI forordningen?
AI forordningen er EU's fælles lov om kunstig intelligens. Den blev vedtaget i 2024 som forordning (EU) 2024/1689. På engelsk hedder den EU AI Act. Den gælder direkte i Danmark uden en dansk lov imellem.
Loven deler AI op efter risiko. Nogle former for brug er forbudt. Nogle er højrisiko med mange krav. Resten har få eller ingen krav, ud over åbenhed og de ansattes færdigheder.
Hvem gælder den for?
Den gælder både for udbydere, der laver AI, og for idriftsættere, der bruger AI i deres virksomhed. De fleste danske virksomheder er idriftsættere. Bruger I ChatGPT, Copilot eller en AI funktion i et fagsystem, er I omfattet.
Hvornår gælder hvad?
- 2. februar 2025: forbudt brug af AI og kravet om AI færdigheder (artikel 4).
- 2. august 2025: regler for generelle AI modeller.
- 2. august 2026: krav om åbenhed, og myndighederne kan føre tilsyn.
- 2. december 2027: krav til højrisiko systemer, fx AI til rekruttering.
- 2. august 2028: højrisiko AI i regulerede produkter.
Datoerne for højrisiko blev skubbet med ændringen i juli 2026. Samme ændring gjorde artikel 4 blødere. I skal støtte, at folk får AI færdigheder, men I skal ikke sikre et bestemt niveau.
Det betyder den for jeres medarbejdere
Det krav, der rammer flest virksomheder, er artikel 4. Ansatte, der arbejder med AI, skal have færdigheder, der passer til deres rolle. I skal kunne vise, hvad I har gjort. Skillflow har et færdigt kursus i AI færdigheder, som gemmer dokumentation for hver medarbejder.
Hvem fører tilsyn i Danmark?
Digitaliseringsstyrelsen styrer arbejdet. Datatilsynet og Domstolsstyrelsen har hver deres område. Bøder for forbudt brug kan nå 35 millioner euro eller 7 procent af omsætningen. Artikel 4 har ingen bøde fra EU. Straffen fastsættes i hvert land.
Læs mere i artiklen AI lovgivning i Danmark.