Hvad er AI forordningen?
AI forordningen er EU's fælles lov om kunstig intelligens, vedtaget i 2024 som forordning (EU) 2024/1689. På engelsk hedder den EU AI Act. Den gælder direkte i Danmark uden en dansk lov imellem.
Loven deler AI op efter risiko. Nogle anvendelser er forbudt, nogle er højrisiko med mange krav, og resten har få eller ingen krav ud over åbenhed og medarbejdernes færdigheder.
Hvem gælder den for?
Både udbydere, der udvikler AI, og idriftsættere, der bruger AI i deres virksomhed. De fleste danske virksomheder er idriftsættere. Bruger I ChatGPT, Copilot eller en AI funktion i et fagsystem, er I omfattet.
Hvornår gælder hvad?
- 2. februar 2025: forbudte AI praksisser og kravet om AI færdigheder (artikel 4).
- 2. august 2025: regler for generelle AI modeller.
- 2. august 2026: krav om åbenhed, og myndighederne kan føre tilsyn.
- 2. december 2027: krav til højrisiko systemer, fx AI til rekruttering.
- 2. august 2028: højrisiko AI i regulerede produkter.
Højrisikodatoerne blev udskudt med ændringen i juli 2026. Samme ændring gjorde artikel 4 blødere: I skal støtte udviklingen af AI færdigheder, ikke garantere et niveau.
Det betyder den for jeres medarbejdere
Det krav, der rammer flest virksomheder, er artikel 4. Medarbejdere, der arbejder med AI, skal have færdigheder, der passer til deres rolle, og I skal kunne vise, hvad I har gjort. Skillflow har et færdigt kursus i AI færdigheder med dokumentation pr. medarbejder.
Hvem fører tilsyn i Danmark?
Digitaliseringsstyrelsen er koordinerende myndighed. Datatilsynet og Domstolsstyrelsen er udpeget på hver deres område. Bøder for forbudte praksisser kan nå 35 millioner euro eller 7 procent af omsætningen. Artikel 4 har ingen EU bøde. Sanktioner fastsættes nationalt.
Læs mere i artiklen AI lovgivning i Danmark.