Gå til indhold

Ordbog · Kompetenceudvikling

Compliance træning

Compliance træning er den obligatoriske træning, der sikrer, at medarbejderne kender og følger love, regler og interne politikker, og at firmaet kan vise det.

Compliance træning er de kurser, medarbejderne skal tage, fordi en lov, en kunde eller en intern regel kræver det. Målet er, at alle ved, hvad de må og skal. Og at firmaet kan vise, at de har lært det.

Ordet compliance betyder, at man overholder reglerne. Træningen er den del, der handler om mennesker.

Hvilke regler kræver compliance træning?

  • AI Act: Bruger I AI i jobbet, skal I støtte, at de ansatte har AI færdigheder.
  • GDPR: I skal have passende tiltag, så persondata er sikre. Træning er det mest brugte.
  • NIS2: Ledelsen skal på kursus i cybersikkerhed, og de øvrige ansatte skal tilbydes træning.
  • Arbejdsmiljø: De ansatte skal have oplæring og instruktion. Lederne skal kende reglerne om APV.
  • Hvidvask: I fx banker og hos revisorer skal de ansatte undervises i reglerne.
  • Hygiejne: Den, der arbejder med uindpakkede fødevarer, skal som regel have et hygiejnebevis.

Kunder kan også kræve det. Mange leverandører får spørgsmål om træning i kontrakter og audits. Se kravene i detaljer i træning af medarbejdere: hvad kræver loven?

Hvor tit skal den tages?

De fleste regler siger ikke et fast antal år. Men viden bliver gammel, og reglerne ændrer sig. En god tommelfingerregel er:

  • Hvert år: IT sikkerhed og emner, der ændrer sig hurtigt, fx AI for ledelsen.
  • Hvert andet år: GDPR, AI på arbejdet og arbejdsmiljø.
  • Altid: Når en ny medarbejder starter, og når loven ændrer sig.

Hvad skal I kunne dokumentere?

Spørger en myndighed eller en kunde, er det ikke nok at sige, at I har holdt et kursus. I skal kunne vise:

  • hvem der har gennemført, og hvem der mangler
  • hvilket kursus og hvilken version
  • hvornår det skete
  • resultatet af testen

Et bevis med dato pr. medarbejder løser det meste. Læs mere om certificering.

Fem typiske fejl

  1. Et langt kursus, som ingen husker. Korte kurser med få pointer virker bedre.
  2. Samme kursus til alle. Ledelsen og medarbejderne har brug for noget forskelligt.
  3. Ingen test. Uden en test ved I ikke, om noget er lært.
  4. Beviser i et regneark. Det bliver hurtigt forældet, og ingen ved, hvem der mangler.
  5. Ingen fornyelse. Et bevis fra for tre år siden siger ikke meget om i dag.

Træningen virker bedst, når den er kort og klar. Brug eksempler fra jeres egen hverdag. Lad en quiz tjekke de få ting, der virkelig tæller.

Compliance træning i Skillflow

Skillflow har færdige kurser til AI Act, GDPR, IT sikkerhed, NIS2, APV og trivsel. Hvert kursus tager omkring 15 til 20 minutter og slutter med en test. Den, der består, får et bevis med dato. Platformen minder selv om fornyelse.

Har I egne regler, bygger I jeres eget kursus og tildeler det på samme måde. Se compliance kurserne.

Vil du se, hvordan det ser ud i praksis?

Vi viser Skillflow med et forløb, der ligner jeres – fra første kursus til dokumenteret gennemførelse.