LMS står for Learning Management System. Det er et system, hvor en virksomhed samler al læring ét sted. Her bygger I kurser og tildeler dem til de rette medarbejdere. Systemet viser, hvem der har gennemført. Ordet bruges tit i flæng med læringsplatform og e-learning platform.
Hvad bruges et LMS til?
De fleste virksomheder køber et LMS til fire opgaver:
- Onboarding: nye medarbejdere får et fast forløb fra dag ét.
- Oplæring: medarbejdere lærer nye systemer, processer og arbejdsgange.
- Compliance: kurser, man skal tage, fx om GDPR og it sikkerhed, bliver taget og dokumenteret.
- Kompetenceudvikling: medarbejderne bliver hele tiden bedre til deres job.
Hvad indeholder et LMS typisk?
Et moderne LMS har mindst fire dele. Der er et værktøj til at bygge kurser. Der er en måde at samle kurser i længere uddannelser. Der er tildeling til personer eller grupper med frister. Og der er rapporter, der viser fremdrift og gennemførelse. Tit er der også quiz, certifikater, single sign on og kobling til HR systemer.
LMS eller læringsplatform?
I praksis dækker de to ord det samme. LMS er det tekniske ord fra engelsk. Læringsplatform er det danske ord, som flere og flere bruger. Nogle kalder systemer med fokus på styring for LMS. Systemer med fokus på brugerens oplevelse kalder de læringsplatforme. Men forskellen ligger mest i ordene.
Hvordan vælger man et LMS?
Start med opgaven, ikke med listen over funktioner. Skal systemet mest løse onboarding, compliance eller bred kompetenceudvikling? Se så på tre ting. Hvor let er det selv at bygge indhold? Hvor let er det at tildele til de rette? Og hvor god er dokumentationen? Et system, som folk faktisk bruger, slår altid et system med flest funktioner.