LMS står for Learning Management System. Det er et system, hvor en virksomhed samler al læring ét sted: kurser bygges, tildeles til de rette medarbejdere, og gennemførelsen dokumenteres. Ordet bruges ofte i flæng med læringsplatform og e-learning platform.
Hvad bruges et LMS til?
De fleste virksomheder anskaffer et LMS til fire opgaver:
- Onboarding: nye medarbejdere får et fast forløb fra dag ét.
- Oplæring: medarbejdere lærer nye systemer, processer og arbejdsgange.
- Compliance: obligatorisk læring gennemføres og dokumenteres, fx GDPR og it sikkerhed.
- Kompetenceudvikling: løbende udvikling af medarbejdernes færdigheder.
Hvad indeholder et LMS typisk?
Et moderne LMS har som minimum fire dele: et værktøj til at bygge kurser, en måde at samle kurser i længere uddannelser, tildeling til personer eller grupper med frister, og rapportering der viser fremdrift og gennemførelse. Dertil kommer ofte quizzer, certifikater, single sign on og integrationer til HR systemer.
LMS eller læringsplatform?
I praksis dækker de to ord det samme. LMS er den tekniske betegnelse med rod i engelsk, mens læringsplatform er det danske ord, som flere og flere bruger. Nogle skelner ved at kalde systemer med fokus på administration for LMS og systemer med fokus på oplevelsen for læringsplatforme. Skellet er dog mest sprogligt.
Hvordan vælger man et LMS?
Start med opgaven, ikke med funktionslisten. Skal systemet primært løse onboarding, compliance eller bred kompetenceudvikling? Vurdér derefter tre ting: hvor let det er at bygge indhold selv, hvor let det er at tildele til de rette, og hvor god dokumentationen er. Et system, som medarbejderne faktisk bruger, slår altid et system med flest funktioner.